Tilmeldingsfrist “Kitesurf instruktør kursus”

Foråret har så småt meldt sin ankomst, og kitesurferne rører for alvor på sig. Tilmeldingsfristen til årets andet "Kitesurf Instruktør" kursus er nær forestående, så det er nu, man skal melde sig til. Vil du ride med på den første bølge?

Certificerede kiteskoler i hele landet
Dansk Sejlunions ”Kitesurf Instruktør” kurser giver mulighed for at blive ”Certificeret Kiteskole” af Dansk Sejlunion.

Kitesurf Instruktører, som er uddannet på Dansk Sejlunions kurser, bliver i stand til at varetage en standard af undervisning af begyndere i kitesurf, som den landsdækkende klub Kiteboarding Danmark og Dansk Sejlunion står inde for og markedsfører.

På nuværende tidspunkt har kiteskoler fordelt over hele landet meldt sig under fanerne, så nye udøvere fra sæsonstarten har mulighed for at modtage undervisning ud fra ”Kitesurfer 1 Diplom” på en "Certificeret Kiteskole".

”Kitesurfer 1 Diplomet" er begynderes sikkerhed for, at de mestrer centrale færdigheder for at kunne kitesurfe sikkert på egen hånd. Se
"Kitesurfer 1 Diplomet" her.

Tilmeldingsfrist til årets andet kursus
Til årets andet "Kitesurf Instruktør" kursus, som bliver afviklet i Brøndby d. 14.-15. april, er tilmeldingsfristen d. 16. marts. Der er stadig ledige pladser til kurset, så hvis du vil ride med på den første bølge og være med til at tegne fremtidens standard for instruktion af begyndere, er det blevet tid til at komme til tasterne.

Læs alt om ”Kitesurf Instruktøruddannelsen” og ”Certificerede Kiteskoler”
her
.

Tilmelding til ”Kitesurf Instruktør” kurserne foregår gennem Dansk Sejlunions portal:
www.sejlsport.dk/portal

Seneste nyheder

Kommende events